DEL

Der er enormt mange ting, dine børn skal lære så tidligt i livet som muligt, og det er ikke altid nemt at finde tid til det hele. At vise dem, hvordan man begår sig i trafikken, er dog noget af det vigtigste, du kan lære dem, og du bør prioritere det højt fra de er helt små. Hvis du læser med på denne side, er jeg næsten sikker på, at du ved alt om de farlige situationer, der kan opstå i trafikken, så sørg for, at dine børn kender reglerne og er opmærksomme.

Styrk fareinstinktet

Allerede fra børn er helt små, er såkaldt ”farlig leg” et af de bedste redskaber til at lære om fare. Når børnene klatrer i træer, indtager legestativet og bevæger sig ud på usikker grund, lærer de deres egne grænser og begrænsninger at kende, og de bliver bedre til at undgå farlige situationer – og undersøgelser viser, at de tager de instinkter med sig, når de senere skal ud i trafikken. Derfor bør du altid opfordre dem til den type lege, selvom det også nogle gange kan se en lille smule farligt ud – de lærer nemlig aldrig, hvad der er farligt og hvad der ikke er, hvis de ikke kender deres egne begrænsninger.

Tal om trafikken

Når disse grundinstinkter er på plads, er det vigtigt, at du lærer dem om de regler og procedurer, der findes i trafikken. De skal vide, at de altid skal give tegn, når de skal dreje, at de skal kigge sig for og ikke mindst grunden til, at de skal gøre det. Forklar dem om, hvilke misforståelser og problemer der kan opstå ved forkert adfærd, så de bedre husker reglerne. Når I har været ude at cykle, gerne en kendt rute, så barnet kender de forskellige punkter, kan I tale om, hvad man gør i den og den situation eller det og det kryds. På den måde er du sikker på, at barnet også kender reglerne og kan køre sikkert, når det kører selv.

Lær gennem leg

En anden god anledning til at tale om trafikken, er hvis I har en elbil til børn. De er blevet mere og mere almindelige i Danmark, og hvis I griber det rigtigt an med vejkridt og hjemmelavede trafiklys, kan I sagtens få nogle både hyggelige og meget lærerige dage ud af bilen – og børnene er uden tvivl meget mere motiverede for at lære, når de selv kører i en bil lige som mor og far.

EFTERLAD ET SVAR