DEL

Vi har før skrevet et indlæg om must-haves til kør selv-ferien, men her kommer endnu et med et par mere specifikke forslag. Det er nemlig vigtigt, at I er så velforberedte som muligt, for turen kan hurtigt blive et mareridt, hvis I ikke kan aktivere børnene – og det er svært at gøre noget, når man først er taget afsted.

Disse tips hjælper dig med at tage toppen af børnenes energi:

Lydbøger
Hvis dit barn kan koncentrere sig om at lytte til en historie, bør I bestemt overveje at prøve lydbøger. De kan nemt downloades til smartphones og tablets, og hvis I finder en god en, er barnet aktiveret i timevis. Det kan samtidig være en god måde at få barnet til at falde i søvn på.

Ved de fleste udbydere skal I betale for et abonnement, men I kan også låne lydbøger på biblioteket over nettet. Uanset hvad I vælger, kan det betale sig at undersøge mulighederne først, så du vælger den udbyder, der har det rigtige indhold til jeres behov – og her kan det hurtigt vise sig, at de lidt dyrere udbydere har det bredeste udvalg.

Siddepude
Nogle forældre har allerede erfaring med siddepuder til børnene fra skolen, og de kan også bruges i bilen. En siddepude er en oppustelig pude, som både får barnet til at sidde bedre og styrker balancen. Puden er udfordrende at sidde på, og undersøgelser viser, at den gør barnet væsentligt mere koncentreret. Derfor får I meget mindre besvær med, at de små mosler rundt på bagsædet og ikke kan finde ro.

Du skal dog være opmærksom på, at I ikke bør ændre på en autostol eller selepude, så hvis barnet stadig bruger en af disse, bør I nok vente nogle år med siddepuden.

Spil
Når overskuddet af energi på et tidspunkt alligevel viser sig, er det dog også vigtigt, at I er forberedte. Det gælder om at have nogle enkle spil med, som børnene kan bruge på bagsædet, uden at brikker og smådele hele tiden ruller rundt på sædet eller i bunden af bilen. Hvis børnene er store nok til at spille med kort, kan det være en rigtig god idé at investere i en pakke eller to – mulighederne er næsten uendelige, og pakken fylder ingenting.

EFTERLAD ET SVAR