DEL

Dette indlæg er udarbejdet i samarbejde med den virksomhed der linkes til. Indlægget er derfor betalt - det samme gælder links.

Følgende artikel er betalt og udarbejdet i samarbejde med de hjemmesider, der linkes til.

Har du allerede en bil, der kører godt og har en stor motor, så er du sikkert glad for fart på de store veje. Og faktisk er der god mulighed for at modificere din bil, så den kører endnu hurtigere. Det er det, som vi kalder for chiptuning, og der er delte meninger om dette. For er det overhovedet lovligt?

Alt det vil vi kigge nærmere på i denne artikel. Du vil få et hurtigt overblik over, hvad det handler om, og hvordan det hele gøres.

Hvad er chiptuning af din bil?

Først og fremmest skal vi have kortlagt, hvad vi egentlig taler om. Når vi tuner en bil, svarer det til at lave en modificering af bilen. Det betyder helt præcis, at man ændrer bilens motorstyring, og på den måde gør man motoren endnu mere effektiv. Alt dette sker gennem kodning og programmering af motorens funktioner.

Som tommelfingerregel kan du regne med, at din bils hestekræfter bliver øget med 25 til 100. Mere brændstof til motoren gør det muligt at skabe en større ydeevne, og samtidig vil turboens ladetryk også blive forhøjet.

OBD-tuning

I dag er der en bred lovgivning inden for området, så din bil ikke kører ulovligt rundt på de danske veje. Et af lovkravene er, at din bil skal kunne omprogrammeres, efter den er blevet tunet. Det giver også fabrikanterne mulighed for at opdatere din bil, når det er muligt. Netop denne lovgivning har gjort det muligt af foretage en OBD-tuning.

Denne form for tuning handler i grove træk om, at du kan tilpasse og justere parametre, der er mulige at regulere på. Du kan optimere bilen på en langt bedre måde, og så er det uden de store problemer. Det er nemlig nemt at hacke sig ind i disse systemer.

Regler for tuning

Der er som nævnt en række regler for tuning af din bil. Derfor vil vi gennemgå nogle af de vigtigste lige her. Først og fremmest er spørgsmålet, om du overhovedet må ændre på den bil, du har købt hos forhandleren. Heldigvis er svaret ja. Her skal bilen blot forbi en synsmand, der kan sige god for de ændringer, der er blevet foretaget.

Når du skal forbi synsmanden, er det vigtigt, at resten af bilen også kan klare de ekstra hestekræfter, som din motor har fået. Synsmanden vil kontrollere det hele for dig, men du skal være opmærksom på, om din bil kan håndtere de ekstra kræfter, når den eksempelvis accelererer. Endelig er der også en luftforureningstest, som bilen skal bestå. Forurener bilen for meget, er den altså blevet tunet på en ulovlig måde, og den må derfor ikke benyttes i Danmark.

Når det kommer til bilens støjgener, er der også regler. Effektforøgelser under 40 % må ikke føre til et støjniveau, der er højere end tre dB. Disse dB bliver vurderet ud fra de oprindelige målinger, der udføres på fabrikken.