DEL

Dette indlæg er udarbejdet i samarbejde med den virksomhed der linkes til. Indlægget er derfor betalt - det samme gælder links.

Sommeren er godt i gang, solen stråler og varmer os alle i disse dage. For rigtig mange står sommerferien dermed også for døren. Hvis man er vant til at stige ombord på et fly og rejse sydpå, er der en god sandsynlighed for at sommeren i år, bliver lidt anderledes end I er vant til. De eneste lande der indtil videre for alvor er åbnet op for er Norge, Tyskland og Island. Der er derfor uden tvivl også mange, der har holder deres sommerferie under hjemlige himmelstrøg i år og oplever Danmark.

Nogle tager i sommerhus, hvis de har været hurtige nok til at booke et. Andre tager på campingplads, enten i vogn, telt eller hytte. Endelig er der også dem der finder deres bolig via AirbnB, ligesom mange tager i feriehytter og på hoteller rundt om.

Uanset hvilken slags ferie du skal på, er det fælles for dem, at du skal derhen. I de fleste tilfælde betyder det, at bilen skal pakkes og de danske motorveje skal afprøves. Der er mange, der skal ud og køre på motorvej, som måske ikke er vant til det. At køre på motorvej, er noget helt andet end at køre i byerne. Man skal være opmærksom på en anden måde, ikke mindst da farten er højere.

Sidste år skete der 1075 ulykker i juli, hvilket var en stigning på 9%. I år er der meget der tyder på, at der kommer til at være endnu flere danskere på motorvejene, og vejene generelt. Der er derfor endnu bedre grund til at passe godt på i trafikken.

Her er nogle gode råd til dig, der skal ud og køre langt, og som måske ikke er så vant til det.

Hold pauser

Hvis du ikke er vant til at køre i mange time, kan det være hårdt for både koncentrationen  og opmærksomheden. Sørg for at holde nogle gode pauser efter et par timer. Alternativt og endnu bedre, kan i naturligvis skiftes til at køre. Man kan sagtens spare en time eller to hvis man skal fra den ene ende at landet til den anden, hvis man ikke holder pauser, men det er aldrig det værd. Man vil desuden opleve at være friskere, når man kommer frem, hvis man har holdt pauser undervejs.

Hold øje med vejarbejde

Der er meget vejarbejde i Danmark, ikke mindst på motorvejene. Holdt godt øje med dette. For det første og absolut vigtigste er det livsfarligt for dem der arbejder der, hvis man ikke passer på, og det kan det også være for dig. For det andet kan det blive uhyggelig dyrt, hvis man suser forbi, da bødesatserne er skærpet i forbindelse med vejarbejde. Se nedenstående video, som blandt andre asfaltentreprenørvirksomheden Colas står bag sammen med Asfaltindustrien.

Drop maden

Lad være med at spise mad, mens du kører. Det kan være fristende lige at snuppe et pølsehorn eller lignenden, men man kører. Men selvom det er små ting, så fjerner det fokus fra vejen. Og selvom det kun er i få sekunder, kan der være fatalt med 130 km/t.

Sult er desuden en rigtig god grund til at holde en af de føromtalt pauser.